De mest forventede spillefilm i 2017

Når man kaster et blik over de film som har skabt mest omtale og flest indtjeninger i 2017, så er det tydeligt at folk er vilde med at se Wonder Woman, Wolverine og alle de andre tegneserie figurer på det store lærred. I 2017 bliver nye originale film overskygget af opfølgere til blandt andet Blade Runner, Thor, og Star Wars. Vi har kastet et blik over de mest succesrige film i 2017 indtil nu og hvilke du skal planlægge at se i biografen.

Beauty and the beast er filmen med flest indtjeninger indtil nu

Du bør ikke gå glip af Beauty and the beast. Den smukke fortælling om Skønheden og Udyret topper listen af film indtjeninger i 2017. Det samme gør Guardians of the galaxy vol 2 og Logan som er blandt de mange populære Marvel film som har været eller kommer i biografen i år. Wolverine filmen bliver overgået af dette års mest ventede sommerfilm Wonder Woman som også er baseret på tegneserier, men i dette tilfælde er det DC Comics som inspirerer en af årets mest populære film.

Animations og Tupac trækker folk i biografen i sommeren 2017

Der er mange forskellige og interessante film i biografen denne sommer såsom War for the Planet of the Apes. Tupac fans kan endeligt læne sig tilbage og se en biopic om sit store idol. All Eyez on Me hedder filmen som har været længe undervejs, især efter Universal’s succes med Straight Outta Compton.

Naturligvis har interessen for Tupac filmen været stor i USA hvor den allerede er i biografen. Men den bliver overgået af Wonder Woman samt Cars 3. I Danmark skal vi vente på at se Pixar filmen Biler 3 indtil slutningen af august. Men der er stadigvæk rig mulighed for at tage hele familien i biografen i sommerferien. Grusomme Mig 3 (Despicable Me 3) er en animationsfilm som mange børn og voksne af alle aldre ser frem til at se denne sommer.

Blade Runner og Star Wars vender tilbage i efteråret 2017

I anden halvdel af 2017 er der høje forventninger til endnu en DC Comics film; Justice League. Her er Gal Gadot tilbage som Wonder Woman og hun får blandt andet selskab af Batman samt Superman. Chris Hemsworth vender også tilbage i Marvel filmen Thor: Ragnarok, efter fire års ventetid på den tredje film i trilogien. Derudover kommer Blade Runner 2049, Star Wars: Episode VIII og Pitch Perfect 3 også i biografen i løbet af årets sidste måneder, så der er masser at se frem til!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *