Når man søger byggetilladelse til et nyt hus eller en anden bygning, støder man ofte på betegnelserne KK1 og KK2. De er forkortelser for konstruktionsklasse 1 og 2 og har betydning for den statiske dokumentation, kontrollen af de bærende konstruktioner og behovet for en certificeret statiker. Klassen siger ikke, om et hus er godt eller dårligt bygget. Den angiver, hvilket dokumentations- og kontrolniveau projektet skal følge.

Hvordan fastlægges konstruktionsklassen?

Indplaceringen sker efter Bygningsreglementets regler og tager udgangspunkt i konsekvenserne ved et eventuelt konstruktionssvigt. Der ses også på konstruktionernes kompleksitet og på, om der er tale om velkendte, traditionelle løsninger eller mere utraditionelle konstruktionstyper. Et byggeri kan opdeles i konstruktionsafsnit, men den højeste relevante klasse får som udgangspunkt betydning for de krav, der gælder for byggesagen. Kommunen træffer afgørelse om indplaceringen på baggrund af den dokumentation, der indsendes sammen med ansøgningen om byggetilladelse.

Hvad omfatter KK1?

KK1 er den laveste af de fire konstruktionsklasser. Klassen omfatter blandt andet konstruktioner i lav konsekvensklasse. Den omfatter også konstruktioner i middel konsekvensklasse, når de indgår i enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel. Et almindeligt fritliggende enfamiliehus med kælder og op til to etager over terræn vil derfor normalt kunne indplaceres i KK1. Det betyder dog ikke, at man kan undvære beregninger eller konstruktionsdokumentation. Husets fundament, bærende vægge, bjælker, tag og stabilitet skal stadig projekteres og dokumenteres forsvarligt.

Dokumentation er også vigtig i KK1

Ved byggeri i KK1 er der som udgangspunkt ikke krav om, at en certificeret statiker skal være tilknyttet byggesagen. Der skal alligevel udarbejdes den nødvendige statiske dokumentation, og projektering samt udførelse skal kontrolleres efter de regler, der gælder for klassen. Opgaven bør derfor udføres af en rådgiver med de rette faglige kompetencer. For boligejeren er det vigtigt, at materialet ikke kun kan bruges i myndighedssagen, men også giver håndværkerne et klart grundlag for at opføre konstruktionerne korrekt.

Hvornår bliver KK2 relevant?

KK2 omfatter overordnet konstruktioner i middel konsekvensklasse, som ikke hører under KK1 eller KK3. Det kan eksempelvis være traditionelle og overskuelige konstruktioner i visse etageboliger, institutioner, erhvervsbygninger eller andre bygninger, hvor et svigt kan få større følger end i de typiske KK1-projekter. Den konkrete anvendelse, bygningens udformning og de bærende systemer er afgørende. En særlig arkitektonisk løsning er derfor ikke alene nok til at fastslå klassen; hele projektets forudsætninger skal vurderes.

KK2 kræver en certificeret statiker

Ved en byggesag i KK2 skal der tilknyttes en statiker, som er certificeret til at virke i den relevante konstruktionsklasse. Den certificerede statiker skal sikre, at den statiske dokumentation og kontrollen lever op til kravene. Det kan blandt andet omfatte dokumentation for indplaceringen, konstruktionernes virkemåde, beregninger, kontrolplaner og erklæringer til byggesagen. Derfor er det en fordel at få den certificerede statiker ind tidligt, så roller, grænseflader og dokumentationskrav er afklaret, før projekteringen er kommet for langt.

Få klassen afklaret tidligt

En forkert eller mangelfuld indplacering kan forsinke byggetilladelsen og skabe ekstra arbejde senere. Det er derfor klogt at tage stilling til konstruktionsklassen, mens de første tegninger og konstruktionsprincipper bliver fastlagt. Hos Statika kan du få hjælp til beregninger og statisk dokumentation ved et nyt hus, så projektets konstruktioner og myndighedsmateriale bliver tænkt sammen fra begyndelsen.

KK1 og KK2 handler om proces og ansvar

Den vigtigste forskel for bygherren er altså ikke selve styrken af huset, men kravene til dokumentation, kontrol og de personer, der skal medvirke. KK1 dækker mange almindelige boligprojekter, mens KK2 medfører et højere formaliseret niveau og krav om en certificeret statiker. Den endelige indplacering beror altid på det konkrete byggeri og kommunens afgørelse, så betegnelsen bør ikke vælges alene ud fra en hurtig sammenligning med andre projekter.